CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Cykelmyggen og Minibillen

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Flemming Quist Møller

Producere:
Marie Bro

Fotograf:


Klipper:


Komponist:
Jesper Mechlenburg

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
12-12-07:
Cykelmyggen og Dansemyggen
19-09-07:
Samson & Sally
21-06-05:
Cirkeline og verdens mindste superhelt
18-10-00:
Cirkeline - Storbyens mus
18-10-00:
Cirkeline 2 - Ost og kærlighed
 


Cykelmyggen og Minibillen

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Animation
Varighed:74 minutter
Instruktør:Jannik Hastrup
Flemming Quist Møller
 
Premieredato:12-06-2014
Medvirkende:Som:
Jacob Alwan SallingMini
Mona Alenius KaniewskiMiranda
Peter FrödinDidrik Drone
Ellen HillingsøDronning Flora
Ditte GråbølHonny

Tilbage til Cykelmyggens land
 
Jannik Hastrups kulørte animationsuniverser har fulgt efterhånden mange generationer af danskere fra de tidlige børneår og frem til voksenlivet. I 50 år har den flittige animationsmand været leverandør af genkendelige streger i børnehøjde – fra gennembruddet med fortællingerne om Cirkeline i slut-60’erne over velkendte titler som Samson og Sally, Fuglekrigen i Kanøfleskoven – tilbage over Cirkeline i spillefilmsformat i slut 90’erne og nu – i samarbejde med Jungledyret Hugos far og den oprindelige idémand, Flemming Quist Møller – med historierne fra Cykelmyggens verden, hvor første kapitel fik premiere for syv år siden.


Copyright:
Dansk Tegnefilm
Dengang mødtes Cykelmyggen og Dansemyggen og fandt hinanden trods modstand og udfordringer, og de lever lystigt videre i periferien af denne fortsættelse, hvor den søde Minibille er den egentlige hovedperson. Fortællingen er simpel, som den skal være i Hastrups og Quist Møllers verden. Minibillen bliver drillet i det omrejsende cirkus, den bor i sammen med de andre. Da mobberiet en dag går for vidt, smutter han ud i den farlige skov, hvor banditterne bor. De tager ham med i deres bande, hvor han føler sig hjemme, indtil Dansemyggen, Cykelmyggen og de andre begynder at savne ham.

Som altid hos Hastrup og Møller er det en fortælling for og til børnene. Det handler om at høre til, føle sig elsket og mærke at ens familie holder af en. Samtidig berører den fint problematikker, der trækker helt ud i vores samtid, hvor netop banders problematiske funktion som hjemsted for rodløse unge giver det offentlige system store udfordringer. For er det ikke præcis så enkelt – at vi søger derhen, hvor vi kan blive del af et fællesskab, som gerne vil os – og netop den søgen gør os nogen gange blind overfor den pris, der skal betales.


Copyright:
Dansk Tegnefilm
I skøn forening med den enkle historie og de fine tråde ud til en samtid, så emmer Hastrup og Møllers univers stadig af noget hyggelig 70’er-stemning. De havde et samarbejde tilbage i 60’erne, og efter genforeningen i dette univers er det som om, at nostalgien er blevet en fast og velkommen følgesvend. Bierne summer ophøjede og Kongehus-agtige rundt, Kim Larsen-kopien Børge synger for på jazzede værtshus-viser (med meget livagtig stemme fra mester-imitatoren Andreas Bo) og der er en stemning af skramlet Olsen-Banden-baggård i det insektunivers, som Minibillen mosler rundt i. Aldrig farligt, men med en genkendelig og forsonende hygge midt i kontroverserne.

Cykelmyggen og Minibillen er på sin egen stilfærdige facon en klar anbefaling, som på baggrund af Hastrups 50-årige karriere jo trækker minder frem i tre generationer på én gang. Det er imponerende konsekvent at holde en så genkendelig stil og fortsat bevare evnen til at fortælle sine historier, så de rammer præcist i børnenes øjenhøjde. Så behøver man ikke nødvendigvis revolutioner for at kunne underholde og berige.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film spiller Jack Nicholson ikke en politimand/detektiv?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google