CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Slip hestene løs

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2000

Manuskript:
Erik Clausen

Producere:
Peter Ingemann

Fotograf:
Dirk Brüel

Klipper:
Ghita Beckendorff

Komponist:
Anders Bækholm Jensen

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(102 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
23-12-05:
Spillefilmsstøtte til Trier, Clausen og Scherfig
13-06-05:
Dansk kirkepris til svensk Ondskab
22-06-04:
FIPRESCI-pris til Erik Clausen
11-05-04:
Midt om Natten på teatret
 
Anmeldelser:
31-08-17:
Aldrig mere i morgen
13-12-10:
Frihed på prøve
22-07-07:
Ledsaget udgang
05-10-04:
Villa Paranoia
 
Artikler:
11-08-00:
Interview: Erik Clausen
 

Læs også...
I temaet Varme i vinterkulden:
 
Anja og Viktor
Italiensk for begyndere
En kort en lang
Mirakel
Monas verden
At klappe med een hånd

DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 anamorphic, 1,78:1

Lyd:
Dolby Digital 5,1 Surround

Ekstra materiale:
Bag kameraet, biografier, om filmen (tekst)
Slip hestene løs

Anmeldt af:Tue Rye Christensen
Genre:Drama
Varighed:99 minutter
Instruktør:Erik Clausen
 
Anmeldelsesdato:06-02-2001
Medvirkende:Som:
Erik ClausenBent A. Pedersen
Marianne FrostVibeke
Ricky VendsKevin
Elith Nulle NykjærSigfred

Clausen igen igen!
 
Vor alle sammens danske instruktør, Erik Clausen, har gjort det igen. Vi har igennem årene set ham dykke ned under overfladen, rode lidt rundt i samfundets baggårde og på både dunkel og humoristisk vis sætte danskheden under lup. Der skal ikke herske tvivl om, at han med sin charmerende selvironi og øje for finurlige situationer tit og ofte bringer et smil på læben hos sit publikum, og i Slip hestene løs er situationen den samme. Alt for meget den samme!

Endnu en baggård
Erik Clausen, sjovt nok som sig selv i skikkelse af vinduespudseren Bent A. Pedersen (med blødt d som i pladder), bor i et lejet værelse hos sin gamle ven Sigfred i en baggård på Amager. Han bruger sine dage på at tusse rundt i kvarteret, pudse vinduer og benytte sig af glæderne bag de røde fløjlsgardiner i nr. 4. En gang imellem besøger han sin angstneurotiske kone, der ikke tør gå på gaden og medbringer karameller til deres mentalt handicappede søn. Idyl har der aldrig været i Bent A.’s liv, men det er, som han kender det.

Det skete en dag…
En dag kommer drengen Kevin til at køre ind i sidespejlet på Bent A.’s nye bil. Det smadres og Bent A. får fat i Kevins adresse – han vil have erstatning. Han møder op hos Kevins enlige mor Vibeke, der har ”dårlige nerver” som Kevin udtrykker det. De har tydeligvis ingen penge, men Bent A. vil alligevel have de 680 kr. sidepejlet koster. Vibeke giver ham pengene, hvorefter hun skriger umotiveret og smider ham ud.
Da Bent A. kommer hjem og deler historien med Sigfred, får han dårlig samvittighed. Hvis der er en ting, man ikke må være på arbejdernes Amager, så er det en fedterøv. I et akavet forsøg på at gøre det godt igen, dukker han uanmeldt op og begynder at pudse hendes vinduer og foreslår, at de bruger pengene sammen på en tur i Tivoli. Den ensomme vinduespudser føler sig tiltrukket af Vibekes skrøbelighed, og man kan mærke, at hun trods sit hæmmede væsen, beundrer hans ihærdighed.

Under overfladen
Dækket under denne simple kærlighedshistorie mellem Bent A. og Vibeke, ligger flere historier, der alle er med til at illustrere filmens egentlige tema. Bent A. lever blindt i en verden af idealer, der hører fortiden til. Arbejderdrengen fra Amager er vokset op under idealer som solidaritet og stærkt sammenhold, og den voksne vinduespudser lever videre i den naive tro, at dette stadig hersker på det moderne Amager. Igennem filmen ser vi Bent A. gradvist erkende, at virkeligheden ikke forholder sig som i hans hovede. Det afgørende udslag kommer, da han erfarer, at hans bedste ven Sigfred voldtog sin egen datter, da hun var 16 år. Han kan ikke begribe, at dette kan foregå i hans kvarter. Han flytter væk fra Sigfred og prøver i panik at flytte tilbage til sin kone, men hun er træt af at vente og har fundet en anden mand. Uden nogle steder at flytte hen sover han i bilen på stranden.
En egenskab skinner dog stadig igennem hos Bent A.: hans fortsatte tro på det gode i mennesker, og at lykken er der, hvis man leder efter den. Man skal bare turde. Og dette er, som i de fleste Clausen-film, også filmens egentlige budskab. Grib dagen, og lykken finder dig, hvilket da også lykkes denne gang. Filmen ender lykkeligt.

Trods alt…
Trods den uendelige gentagelse af alt han har lavet før, forstår Clausen dog stadig at skabe en yderst realistisk miljøbeskrivelse af baggårdsuniverset i København. Et univers, som i typisk Clausen stil, smukt udnytter alle stereotype fordomme på en måde, så man ikke kan lade være med at grine. Det samme gælder dialogen, der ofte er ganske morsom: ”Er du tyk, tynd eller hindu, man skal ku’ se ud af sit vindue” (Bent A.’s motto).

Overbevisende debut
Personerne i historien er først og fremmest båret af dialogen med undtagelse af Vibeke. Hun spilles af spillefilmsdebutanten Marianne Frost, der leverer en overbevisende præstation. Den smukke pige med et overordentligt stort mindreværdskompleks og angst for at være kedelig og ikke at gøre det rigtige, kombineret med den beslutsomme og ansvarlige enlige mor. Man bliver næsten i tvivl, om det er Marianne Frost, der er nervøs for sin debut, eller om hun bare kan sin rolle.
Og man kan kun undre sig over, hvor de har fundet Bent A.’s mentalt udfordrede søn. Han ligner mest af alt en karikatur-tegning fra dagspressen, og man skal bare se ham, så griner man.

Hmmm…
Trods den selvironiske humor, de sjove situationer, og Clausens evne til at sætte alt på spidsen, forbliver Slip hestene løs endnu en kogen suppe på temaer, som Clausen har behandlet én gang for meget. Historien er både lunefuld og tragisk, og der er ingen tvivl om, at denne herlige venstreorienterede instruktør har mange beundringsværdige idealer og værdier, han vil frem med, men helheden har altid været og forbliver håbløs naiv. Man ved hvad man går ind til…
 
DVD-vurdering
Billederne tager sig naturligvis flottere ud på DVD’en, og det elegante lydspor ligefrem blomstrer ud af højtalerne. Men dermed er fordelene ved DVD-udgivelsen også opregnet. Der er en rimelig Clausen-biografi og en kort historie om produktionen, men som sædvanlig, er det nærmest ulæselig på TV-skærmen. Og så er det alligevel ikke meget længere end, at den kunne have stået på omslaget. På omslaget står der i stedet, bl.a. at der er et ’Bag Kameraet’-program. Med det topper skuffelsen. Med kun 3 minutters tilfældige klip, arrangeret med musik, er det intet mere end en forvokset trailer, der ikke kan bruges til meget.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Rasmus Rosengren
30-1-2014 19:24
Af alle livets tilbud er kvinden det bedste. Slip hestene løs og lad vognen stå. Os der er født med fanden lige i hælene er gode til at få røven med os. Det er konge citater :-)

Morten
23-8-2008 13:45
Slip hestene løs og lad vognen stå

Jette
10-2-2008 18:14
Har nogen fundet resten af citatet med slip hestene løs og lad ....
min veninder og jeg har netop i dag siddet og talt om dette citat og kan ikke komme vidre

Marianne
23-11-2007 12:23
Hvad siger han mere i filmen end -Slip hestene løs og ---

Scotland
19-2-2006 23:42
Melodien er Nessum dorma fra Puccinis opera Turandot


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilke af følgende film har Søren Pilmark ikke været med i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google