CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Dannys Dommedag

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Søren Grinderslev Hansen

Producere:
Caroline Blanco
Christian Potalivo

Fotograf:
Martin Top Jacobsen

Klipper:
Anders Albjerg Kristiansen

Komponist:
Karsten Fundal

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(8 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
28-11-12:
En kongelig affære
01-03-11:
Hævnen
19-02-08:
Kollegiet
 


Dannys Dommedag

Anmeldt af:Nadia Parbo
Genre:Adventure, Familiefilm
Varighed:90 minutter
Instruktør:Martin Barnewitz
 
Premieredato:09-10-2014
Medvirkende:Som:
William Jøhnk NielsenDanny
Thomas GarveyWilliam
Peter GantzlerAdam
Emilie Werner SemmelrothRie
Marco IlsøLukas
Rasmus Lind RubinThomas
Se komplet creditliste her

Monstre og parcelhuse
 
I Danmark bliver der lavet mange film. Vi laver mainstream og er endda et relativt populært filmland i udlandet, men genrefilm har vi aldrig kunnet finde ud af at lave. Film af Shaky Gonzalez samt titler som Grotesk og den kommende found-footage-film Encounters kæmper en stædig kamp, der ikke fører nogen vegne. Vi kan bare ikke. Eller hvad? For bedst som man har måtte opgive genrefilm i den danske filmbranche, kommer Dannys Dommedag og vender det hele på hovedet med en energi og fortælleglæde, der ellers var gået tabt i den danske version af genrefilm.


Copyright:
SF Film - Per Arnesen
Det største problem med danske film i denne kategori er ofte, at deres første gøremål på dagsordenen er, at prale med deres (sparsomme) filmviden. Se hvad vi kan, og hør, hvad vi ved. Selve filmen kommer altid i anden række. Dannys Dommedag har også sine referencer, men det er lige, hvad de er: Referencer og homage-lignende nik til dens inspirationskilder. Her er det filmen, der kommer først og man er aldrig i tvivl. Der er så meget kærlighed til genren, at det kan mærkes på selv de billige rækker. Dannys Dommedag er med andre ord en film, der holder af sine forgængere og har en utvivlsom respekt for dem, men aldrig lader sig selv komme i anden række.

Det er svært ikke at sammenligne ambitiøse danske film med deres amerikanske paralleller. Der er da også et sparsomt budget på Dannys Dommedag; det er bestemt ikke en hemmelighed. I Danmark har vi bare ikke budgettet til de helt store actionbaskere eller voldsomme CGI-monstre. Så hvad gør en instruktør som Martin Barnewitz, når han står og vil lave en umulig film om monstre fra havet? Han gør det med stil. I stedet for at lefle for de store, amerikanske budgetter, vi aldrig vil komme i nærheden af, holder han sin film på et less is more niveau, der er langt mere effektivt, end det er søgt. Dette virker i særdeleshed også, fordi der er gode kræfter omkring ham. I rollerne som de to brødre ser vi William Jøhnk Nielsen og Thomas Garvey og især sidstnævnte brillierer i rollen som lillebroderen William, der hele sit liv er blevet svigtet af sin storebror. Så når der sommetider dukker spørgsmål op om eksempelvis, hvor alle disse ofre for søuhyrer befinder sig, drukner de nemt i den charme, der præger en stor del af filmen.


Copyright:
SF Film - Per Arnesen
Dannys Dommedag er en ekstremt vellykket film, der både har styr på sin genre og sine virkemidler. Den blive båret af et blændende godt manuskript, der giver os klassiske set-ups og pay-offs, en hovedperson med en indre og ydre konflikt og et søskendeforhold, der gerne skal repareres. Med alle de ingredienser kan en film nemt gå hen og blive en åbenlys omgang, men her er en film, der ved, hvad den vil og gør det uden for meget fikumdik. Dannys Dommedag er ikke en perfekt film, men den giver store forhåbninger til, at den danske filmbranche er andet end bestseller-filmatiseringer og kernefamiliefilm.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken af de følgende film blev Laurence Olivier skudt i benet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google