| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
2.35:1
Lyd:
DTS-HD
Ekstra materiale:
5 trailers |
|
|
|
 |
Grace of Monaco
| SÃ¥ englene synger |
| |
Grace of Monaco er ikke så meget en omfattende biografisk film om hele mennesket Grace Kelly. Den er i højere grad et tidsbillede, et enkelt snapshot ud af en uendelig række (glans)billeder portrætterende livet som kongelig hustru og mor i verdens næstmindste land.
 |
Copyright:
Scanbox |
Dette tidsbillede omhandler mestendels året 1962. Et år, hvor Frankrig er i krig med Algeriet og derved i stadig større økonomiske vanskeligheder. Som følge heraf udser den franske præsident Charles de Gaulle sig fyrstedømmet Monaco som landets redningsplanke. Denne velhavernes legeplads skal ikke længere kunne lokke franske virksomheder til sig med lovning om en indkomstskat på lig nul – der skal procenter på banen. Og hvad mere er: Disse fremtidige indtjeninger skal alle gå til den franske statskasse. At Monacos hersker, Prins Rainier III, ikke ønsker at indvillige i disse krav, er nok ikke overraskende. At han på sæt og vis er villig til at gå komplet uforberedt i krig for sin uafhængighed og sin ret til sit lille land er til gengæld ret uforståeligt.
Politik fylder en stor del i Grace of Monaco. De konflikter, som magtens mænd ikke synes at kunne løse hverken på moderne (læs: med forhandlinger) eller gammeldags (læs: med vold) vis, bliver i stedet kvindens ansvar. Grace Kelly må både forsøge at skabe sig en identitet som en folkets prinsesse, at balancere forholdet mellem at være ægtefælle og forælder, at være regerende partner og ikke mindst at udviske sine egne tidligere drømme om en karriere på det store lærred.
Filmen er sat op omkring netop dette dilemma, der også optegnes allerede i indledningen: Vi ser selveste Mr. Hitchcock på royalt besøg i Europa med den ene mission at få sin smukke veninde til at medvirke i sin kommende film. Kernekonflikten bliver derved den noget så velkendte "karriere-eller-kærlighed", men i dette tilfælde naturligvis med ekstra pondus, fordi den udspilles i slotslige gemakker.
 |
Copyright:
Scanbox |
Grace of Monaco koncentrerer sig ganske meget om eventyret. Hvordan er det at få alt det, alle mennesker drømmer om? Hvad sker der, når man finder sig selv udleve et vaskeægte eventyr? Og hvornår er det på tide at træde ud fra siderne i bogen og kigge på sit liv som andet og mere end en romantisk idé, en fortryllende fortælling? Disse er alle interessante spørgsmål, som desværre aldrig helt besvares. Filmens billeder er så fine og polerede, så absolut smukt fotograferede og komponerede og stiliserede, at man kunne spejle sig i dem. Massevis af supernærbilleder og glamourøse shots af en smuk Grace Kelly i helfigur med balkjoler og diamantsmykker gør det svært at komme tæt på prinsessen, endsige tage hendes indre og ydre konflikter alvorligt. Instruktør Olivier Dahan har udtalt, at han og cheffotograf Eric Gautier søgte en filmfotografering i lighed med 1960’ernes amerikanske biografier; en detaljeret, men ren og elegant stil. Dette er lykkes til fulde for dem. Desværre er det også medvirkende til filmens fremmedgørende udtryk.
Værket er et indblik i en dag på solsiden. Ingen skygger finder vej, ingen sorte flader breder sig. Grace Kelly-figurens henrivende ansigt i Nicole Kidmans form hjemsøges aldrig af rander eller furer, ingen mørke rande eller rynkede bryn. Selv, når hun i en scene fjerner makeuppen efter aftenens fest, kan man ingen forskel se – det glatte dukkeansigt med porcelænshuden er stadig intakt. Ligeledes stilles hovedpersonens karakter aldrig til debat; hun er en engel, intet mindre. Et lille vink fra hende kan redde et nedslidt børnehospital, en simpel madkurv kan bryde brød med fjenden og en enkelt tale kan forhindre en krig.
Når man alligevel godt kan løse billet til Grace of Monaco, skyldes det, at filmen faktisk opnår det, den gerne vil, og derfor som sådan fremstår helstøbt på sin egen vis. Som tilskuer har jeg aldrig indtrykket af, at filmen prøver at være mere end en hyldest, en forherligelse af den royale gudinde, komplet med smukke arier på lydsiden og stjernestøv i kulissen. De problemstillinger, der stilles til skue, virker til blot at skulle sikre en vis dramaturgisk fremdrift, mens den egentlige fortælling er ganske ligetil: Fortællingen om eventyrprinsessen.
|
| |
| | En håndfuld trailers og intet andet.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
