CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Trash

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Felipe Braga, Richard Curtis

Producere:
Tim Bevan
Eric Fellner
Kris Thykier

Fotograf:
Adriano Goldman

Klipper:
Elliot Graham

Komponist:
Antonio Pinto

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
22-08-12:
Ekstremt højt og utrolig tæt på
21-12-11:
The Girl with the Dragon Tattoo
23-09-09:
The Reader
23-10-02:
E.T.
19-09-01:
Billy Elliot
 


Trash

Anmeldt af:Nadia Parbo
Genre:Adventure, Krimi
Varighed:114 minutter
Instruktør:Stephen Daldry
 
Premieredato:04-12-2014
Medvirkende:Som:
Rooney MaraOlivia
Martin SheenFather Juilliard
Wagner MouraJosé Angelo
Selton MelloFrederico
Christiane Amanpoursig selv
André RamiroMarco

Liv og glade dage (og korruption) i Brasilien
 
Stephen Daldry har et enkelt talent, som meget få instruktører har: Han er god til at instruere børn. Instruktører, der ellers laver fremragende film, formår ikke at instruere børn (Steven Spielberg, host-host), men for instruktøren af Billy Elliot og Ekstremt højt og utrolig tæt på, er det tydeligvis ingen sag. Det viser han endnu en gang i sin nyeste film, Trash, hvis hjerte bløder for Brasiliens gadebørn. Heldigvis uden at glemme de gode stunder og ambrosiske livsglæde, der også er en del af dagligdagen.


Copyright:
UIP
Det er Martin Sheen og Rooney Mara, der er Hollywood-trækplastrene i filmen om de tre brasilianske gadedrenge, der ad omveje finder en nøgle, som en korrupt borgmesterkandidat og ditto politi, gerne vil have fat i. Men det er de tre gadedrenge, Gardo, Raphael og Rato, der leverer præstationer, der gør Trash til en charmerende film, som er svær at stå for. Det er vanskeligt at tro, at de tre skuespillerne bag rollerne aldrig før har stået foran et kamera, for de gør det med en legende lethed – og utrolig kemi – der gør dem til stjerner overfor etablerede kræfter som Mara og Sheen. Det er ikke, at de to sidstnævnte ikke leverer gode præstationer. Det er bare svært at hamle op med de tre gadedrenge, når de finder på drengestreger bag deres hjerter af guld.

Trash vil dog også gerne være en thriller, der bærer selve historien. Selvom dette element ikke er filmens stærkeste kort, lader den dog visse andre grundtanker og temaer skinne igennem via dens katten-efter-musen-fortælling. De fleste ved, at Brasilien er kendt for korruption og gadebørn, men Daldry har heller ikke lavet en politisk film, der vil gøre op med dette styre. Han har derimod lavet en film, der vil beskrive det og det gør han i bedste City Of God-stil.


Copyright:
UIP
Nogle gange lader han entusiasmen løbe af med sig og giver efter for utroværdige bipersoner, hvis handlinger virker som en desperat manuskriptforfatters sidste håb. I sidste ende er Trash dog en film om håb og livsglæde under ringe kår. Den er præget af charmerende børn og en instruktør, der har lavet nok klassisk strukturerede film til at kunne give lidt slip, når han skal fortælle historien om korruption, drengestreger og gadeliv i Brasilien.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spillede John Sparking i Anders Refns TV-serie Een gang strømer… fra 1987? og “Solskærmen” i Søren Kragh-Jacobsens TV-serie Guldregn fra 1988?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google